Jeg har fulgt udviklingen inden for bibliotekerne i ganske mange år. Først som aktiv låner og besøgende på biblioteket, og for et par år siden også som konsulent på et par opgaver, der bl.a. betød, at jeg interviewede en række bibliotekschefer.
Mine besøg på biblioteket er blevet færre og færre, fordi jeg ikke længere har behov for det. Jeg behøver f.eks. ikke at komme der for at låne musik, fordi jeg abonnerer på en musikstreamingtjeneste, og det er virkelig fedt, fordi jeg kan høre den musik, som jeg vil, hvor jeg vil. Streamingtjenesten er et langt bedre tilbud, end det som bibliotekerne har kunnet tilbyde med CD’er. Og den information, som jeg har brug for, finder jeg på nettet. F.eks. har jeg i forbindelse med udarbejdelse af min bog ikke haft behov for at gå på biblioteket en eneste gang, fordi alle faglige rapporter og kilder i det hele taget ligger let tilgængelige på nettet.
Efter at have afsluttet nogle andre projekter om noget helt andet end biblioteker, besluttede jeg mig for at se nærmere på biblioteksvirksomheden, og det skrev jeg så nogle kronikker om http://biblioteksvennen.dk/bibliotekerne-snorksover/. Det var egentlig min tanke blot at bidrage til den offentlige debat på denne måde, men reaktionen på mine kronikker undrede mig, og gjorde mig nysgerrig. F.eks. påstod formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, i Berlingske, at ”jeg skød helt ved siden af skiven”. Formanden for Bibliotekschefforeningen skrev et svar, som nærmest var sort tale og ganske underholdende, men også forstemmende, når man tænker på bibliotekernes situation.
Når jeg tænkte nærmere over det, så kunne jeg også godt se, at der næsten altid kun var positiv omtale af bibliotekerne, og jeg kunne faktisk ikke huske, at der havde været et mere grundlæggende kritisk indlæg fra biblioteksverdenen selv. Det undrede mig også, og jeg besluttede mig for at se nærmere på bibliotekssektoren.
Som topleder for større organisationer i mere end 20 år i meget forskellige brancher, er jeg vant til at analysere hele sektorer og være ansvarlig for at udarbejde og implementere strategiplaner. Jeg satte mig derfor for i første omgang at skrive en long read, så jeg kunne komme lidt mere i dybden, men jeg blev hurtigt klar, at det krævede en hel bog, som er den første uafhængige analyse af hele biblioteksvæsenet.
Og en hjemmeside, der kan danne grundlaget for debatten på de sociale medier primært Facebook og Linkedin.
Og hvorfor navnet Biblioteksvennen, når jeg kritiserer dem så meget? Svaret er meget enkelt, og det er, at jeg er en stor fan af bibliotekerne, men jeg tror ikke, at man gør dem nogen tjeneste ved at feje problemerne ind under gulvtæppet. Kun ved at se udfordringerne i øjnene er man i stand til at finde løsninger – også selvom de kan gøre ondt.