I 2020 faldt bibliotekernes udlån med ikke mindre end 25 %, eller med i alt 6 mill. eksemplarer til i alt ca. 18 mill. Bøgerne følger dermed den udvikling, som vi har set med CD’ere og DVD’ere, hvor udlånet er skrumpet til en brøddel af, hvad det var det var 10 år siden.
Forklaringen er enkel: vi fravælger de fysiske materialer for i stedet at streame Mofibo, Spotify, Netflix, og de utallige andre streamingtjenester. Og det rejser helt naturligt spørgsmålet: Hvad er et bibliotek, når udlånet af de fysiske materialer er så lille, at bibliotekerne mister den brede folkelige forankring, som de havde før digitaliseringen.
Men er bibliotekerne ikke på forkant med de digitale materialer? Jo, men de opererer på nogle helt andre vilkår i den digitale verden, fordi bibliotekerne i sagens natur ikke har en lovgivningsmæssig ret til at udlåne digitale bøger, sådan som de har med de fysiske bøger. Faktisk er det sådan, at bibliotekerne ikke har nogen digital musiktjeneste, og udlånet af film på Filmstriben er et meget snævert supplement til Netflix, HBO, Amazon, Viaplay osv. Reelt fylder Filmstriben ingenting i markedet, selvom det er et fint tilbud for de mere smalle film.
Til gengæld har bibliotekerne eReolen. Men igen. Der er etableret streamingtjenester som Mofibo og Saxo, der på alle måder har et bedre produkt end eReolens, fordi abonnenterne har adgang til alle nyudkomne bøger på dagen, de udkommer, og abonnenterne kan være lige så længe om at læse en bog, som de har lyst til. eReolen kan kun låne ebøger gratis ud, fordi de har indgået en aftale med forlagene. Aftalen er hemmelig, men man skal ikke være låner i lang tid, før man finder ud af, at der er en verden til forskel mellem det fysiske bibliotek og det digitale bibliotek. Det virker som om, der kun er adgang til de populære titler, når de er læst ud på de kommercielle streamingtjenester. Og der er ufattelig lange køer, før man kan få adgang til at låne en e-bog. I virkeligheden har eReolen fået den samme placering med bøger, som Filmstriben har fået med film. eReolen er en streamingtjeneste for den mere smalle litteratur og er blevet bøgernes DR2. Det forklarer også, hvorfor eReolen i 2020 kun har en vækst i udlånene på 2,5 mill. eksemplarer. Der er langt op til at kompensere for nedgangen i det fysiske udlån på 6 mill.
Man kan håbe, at det er en forbigående nedgang, men det er nok ret naivt. F.eks. blev der i Sverige sidste år for første gang solgt flere e-bøger end fysiske bøger, og svenskerne lytter mere til bøger, end de læser dem! Digitaliseringen har fundamentalt ændret markedet.
Udviklingen presser på alle måder bibliotekerne. I første omgang vil de 304 filialer i Danmark være truede. Men det værste er nok, at bibliotekerne over tid vil miste den brede folkelige forankring. Bibliotekernes store nedtur burde give panderynker hos lederne inde for biblioteksvæsenet. Men nej. Centralbibiotekschef Christian Lauersen skriver en kronik (den 30/7), hvor han ikke nævner den katastrofale udvikling med et ord, men kommer med en sang fra de varme lande om biblioteket som et såkaldt frirum for nærvær og fordybelse – og beder om flere penge til bibliotekerne. Og formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen konkluderer, at der kommer flere på biblioteket og de låner mere, når der er budgetter til det.
Men man løser på ingen måde de strukturelle meget alvorlige udfordringer, som bibliotekerne har, ved at sende flere penge.
Befolkningen må i forbindelse med kommunalvalget kræve, at de ledende biblioteksfolk kan besvare spørgsmålet: Hvad er et bibliotek med et minimalt udlån af de fysiske materialer? De ledende biblioteksfolk kan fortsætte med at stikke hovedet i busken, men jo længere de undlader at forholde sig til konsekvenserne af digitaliseringen, desto sværere bliver det at finde en løsning.
Skriv et svar