Forleden var jeg til indvielse af Kulturhavn Gilleje, og jeg var vildt imponeret over den meget indbydende arkitektur, som inviterer éen inden for, og hvor man føler sig velkommen og tilpas med det samme man træder ind af døren.
Byggeriet signalerer store ambitioner, og det er visionerne også: Kulturhavnen vil være en drivkraft og et samlingssted for kultur og kunst på nordkysten. Den rummer Gilleleje Bio, spisestedet Bolværket, udstillinger, musik- og debatevents, Gilleleje Bibliotek og meget mere.
Det er i sig selv helt fantastisk, at det er Gilleje Brugsforening, der har været drivkraften i at etablere Kulturhavn Gilleleje. Her fornægter styrken i den gamle andelstanke sig ikke.
De store visioner kan kun virkeliggøres, fordi man har formået at engagere borgerne, som jeg mødte med det samme jeg kom indenfor. En meget venlig mand inviterede mig til at være aktiv og være med til at skabe liv i Kulturhavn Gilleleje. Og det er borgerne. Aktive. De var i stand til at skabe et overflødighedshorn af aktiviteter i forbindelse med indvielsen. En virkelig dejlig oplevelse.
Man har allerede organiseret sig med grupper med billetsalg, operatør, café og mad, musik, booking, børn, debatforum, udstilling og PR. Utroligt velorganiseret, og det lover godt for Kulturhavn Gillelejes fremtid, og her er der ingen tvivl om borgernes rolle, der udvikler, planlægger og afvikler aktiviteterne.
Borgerne bidrager med engagement og en mangfoldighed af ideer til kulturhuset, der lægger op til et stort og bredt spænd af spændende aktiviteter. Borgerne er som ambassadører for kulturhuset med til at skabe fortsat opmærksomhed for og opbakning bag kulturhuset og dets aktiviteter.
Det er helt selvfølgeligt og nødvendigt, at man (gennem en lejeaftale) har fået biblioteket med som en del af Kulturhavnen, for litteraturen er en meget central del af vores kultur.
Men man fornemmer meget hurtigt, at biblioteket skiller sig ud. Der er tale om to organisationer: biblioteket og Kulturhavn Gilleleje, der er to meget forskellige organisationskulturer.
De danske biblioteker har slet ikke tradition for et folkeligt engagement. Som jeg viser i min kommende bog om bibliotekernes fremtid, så skyldes bibliotekernes holdning primært, at Bibliotekarforbundet har sat hælen i, fordi man er bange for, at borgerne skal overtage bibliotekarernes stillinger. Og biblioteksorganisationerne ønsker ikke at afgive magten til borgerne. Jo, alle andre steder end på biblioteket.
Gilleleje Kulturhavn har en enestående mulighed for at gå foran i en udvikling, hvor bibliotekerne bliver en del af det aktive medborgerskab. Det er meget enkelt: Biblioteket i Gilleje kunne organisatorisk flyttes ind under Kulturhavn Gilleleje gennem en driftsoverenskomst. Konkret vil det betyde, at medarbejderne flytter over under Fonden Kulturhavn Gilleje.
Det vil indebære mange fordele, fordi man kan få bragt bibliotekarernes viden i spil sammen med f.eks. borgergrupperne for musik og debat. Og hvorfor er der i øvrigt ikke en borgergruppe for litteratur? Litteraturen kunne formidles langt mere aktivt, når man er i den samme organisation.
Bibliotekerne befinder sig i en dyb krise, hvor udlånene styrtdykker. F.eks. giver det ikke længere mening at have CD’er og snart heller ikke DVD’er, fordi vi ikke låner dem, men i stedet streamer musikken og filmene. Derfor kan man undre sig over, at biblioteket ikke er langt mere ambitiøs. De har ryggen mod muren og med det nye kulturhus bliver de en del af noget større og har fået en fantastisk anledning til virkelig at flytte sig. Men på bibliotekets hjemmeside kan man læse, at du kan ”bruge biblioteket på en uformel måde, finde dig en god stol og fordybe dig” og et sted, hvor man kan læse dagens avis. Det er godt nok slattent. Hvorfor ikke: Vi vil gøre vores bedste for at formidle litteraturen, så vi stimulerer Gillelejes borgere til at læse?
Formidlingen lader meget tilbage at ønske. Man bruger stadig udlånslokalet som lagerlokale, og på de flotte reoler kan man stort set kun se ryggen på bøgerne. Det er da noget af det mest uinspirerende, man kan forestille sig. Med de nye lokaler er der mulighed for at gentænke hele sin formidling, som man f.eks. har gjort på Hernings bibliotek, så kan man i det mindste kan sige, at man har gjort, hvad man kan for at vende en (i øvrigt uafvendelig) udvikling?
Hvis biblioteket blev en del af Kulturhavn Gilleleje, er der ingen tvivl om, at man kunne få løftet bibliotekets ambitioner og ressourcer. Og man kunne integrere borgernes mange ideer og ønsker på en helt anden måde. Og det ville give biblioteket muligheden for at vise en vej for alle de mange mindre biblioteker i landet.
Derfor har jeg en appel til Gribskov kommunalbestyrelse: Flyt styringen af biblioteket fra Helsinge til Gilleleje, og så kan man sikkert gennem en samarbejdsaftale sikre et fortsat godt samarbejde på tværs af bibliotekerne i Gribskov kommune.
Skriv et svar