Siden 2009 er udlånet af CD’er faldet med 69 %, og udlånet af fysiske bøger er faldet med 1 million om året. Det fremgår af den netop udkomne biblioteksstatistik.
Udviklingen er meget dramatisk, for den betyder, at der inden for en kort årrække ikke længere er noget nævneværdigt udlån af CD’er ganske enkelt, fordi vi streamer musik.
Det går lidt langsommere for bøgerne, men der er et fuldstændig konstant fald, så det er blot et spørgsmål om tid, før det fysiske udlån af bøger når et lige så kritisk niveau som CD’erne.
Det er en alvorlig situation for bibliotekerne, for de har ikke rettigheder til udlån af musik, film og bøger, når det sker elektronisk. Det skal forhandles. Det har betydet, at bibliotekerne ikke har noget streamingstilbud af musik, de har et smalt tilbud af film og med E-reolen et relativt begrænset tilbud af bøger.
Og samtidig med denne udvikling ser vi et ret voldsomt fald i antallet af filialer, idet der blev lukket 35 filialer i 2015, eller ca. 10 %. Med den hastighed er der ikke filialer om 10 år.
Det er derfor også helt vildt overraskende, at statistikken viser en stigning i antallet af besøgende, og bl.a. DR havde en nyhed om, at vi strømmer ind på biblioteket. Det er imidlertid for godt til at være sandt.
Mange biblioteker er slået sammen med borgerservice, turistinformationer, eller er fysisk placeret sammen med andre kulturinstitutioner som biografer og kulturhuse, men statistikken skelner ikke mellem besøgende til bibliotekerne og til disse institutioner. Så når vi skal forny vores pas eller en turist kommer på besøg, så tæller det i bibliotekets statistik. Man kan også stille spørgsmål ved om folk, der kommer til f.eks. advokatvagten, sundhedsplejersker og studievejledning, skal tælles med i biblioteksstatistikken, for her lægger biblioteket jo blot lokaler til aktiviteter, der kunne være foregået i mange andre kommunale lokaler.
Opgørelsesmetoden af besøgstallene er desuden yderst usikker. Danmarks Statistik oplyser, at bibliotekerne opgør besøgstallene manuelt, mekanisk og elektronisk, og det betyder, at der er et skøn i besøgstallet, og opgørelsen er formentlig forbundet med en ganske stor usikkerhed.
Jeg skal ikke kunne sige, hvor stort besøgstallet er, men som det bliver opgjort i dag, vil jeg nok ikke bruge det som et grundlag for at vurdere, om bibliotekerne har succes eller ej.
Bundlinjen er, at bibliotekerne befinder sig i en alvorlig krise, og at de står over for at skulle genopfinde sig selv.
Her er opfindsomheden dog ikke stor. Seneste bud er udlån af konditorkits, fiskekits og udlån af værktøj og robotstøvsugere. Forslagene vidner om, at bibliotekerne skyder i alle retninger. Og det viser sig også ved, at Slots- og Kulturstyrelsen klatter et årligt to-cifret millionbeløb ud til en række små forsøg uden noget strategisk sigte og uden opfølgning. Styrelsen burde have en meget mere offensiv tilgang og gennemføre radikale typer af forsøg i et flerårigt systematisk, stort udviklingsprogram gerne i en eller flere kommuner, der skal tage udgangspunkt i den virkelighed, der er lige om hjørnet. Og vigtigst, at de finder frem til bibliotekernes kerne, og der hvor de virkelig har noget at byde på.
Skriv et svar