Streamingen har slået benene væk under bibliotekerne. Udlånet af CD’er er styrtdykket, og der er reelt ikke grundlag for, at bibliotekerne opretholder en samling af CD’er. Det samme gælder for DVD’er og udlån af film, multimediematerialer (f.eks. spil) og de fysiske lydbøger.
Tilbage er de fysiske bøger, men udlånet af bøger er faldet markant med knap 800.000 bøger pr. år, og på 15 år er udlånet halveret!
Det er en meget alvorlig udvikling, fordi bibliotekets virksomhed tager afsæt i samlingerne. Uden fysiske samlinger forsvinder en stor del af de fysiske bibliotekers legitimitet. Uden samlinger kan bibliotekarerne ikke fastholdes deres kompetencer, sådan som det i dag sker, når bibliotekarerne indkøber og plejer (med f.eks. kassation) materialerne og rådgiver lånerne i det daglige.
Det er ikke bare lige sådan at overføre biblioteket til den digitale verden. På musikområdet har bibliotekerne ikke noget digitalt tilbud. Filmstriben.dk er et helt marginalt men vigtigt tilbud.
På bogområdet har bibliotekerne eReolen, men også her er private streamingtjenester med bl.a. Mofibo og Politiken Books Streaming. eReolen står med et klart dilemma: Hvis der bliver samme adgang til eReolen, som bibliotekerne har i den fysiske verden i dag, så er der ingen der vil betale for de private streamingtjenester, og eReolen vil udradere markedet for de bøger, som de er sat i verden for at formidle. Hvis der bliver lagt begrænsninger på, hvilke bøger eReolen kan udlåne, så er der stor risiko for, at streamingen på eReolen vil falde drastisk, fordi 22 % af bøgerne står for 80 % af den samlede streaming. eReolen vil dermed komme til at spille samme rolle som Filmstriben.dk
Streamingen rejser dermed et helt grundlæggende spørgsmål ved, hvordan bibliotekerne skal arbejde i fremtiden. Derfor er det en klog beslutning, at kulturminister Mette Bock nu vil tage initiativ til, at der bliver udarbejdet en strategi for bibliotekerne.
Direktør i Cepos, Martin Ågerup, gør i sin nye bog ”Velfærd i det 21. århundrede” kort proces og mener, at bibliotekerne skal lukkes. Men det er at gå for vidt, for bibliotekerne skal fortsat spille en væsentlig rolle for uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet:
Digitaliseringen skaber måske et større behov for mødes fysisk. Bibliotekerne siger de går fra collection til connection. Man frigør sig altså fra samlingerne, for at blive et såkaldt neutralt og ikke-kommercielt sted, hvor borgerne mødes. På en lang række biblioteker har man f.eks. outsourcet et område af biblioteket til en café, men er sådan en café et mere neutralt og ikke-kommercielt mødested end f.eks. Starbuck?
Bibliotekerne har også over de sidste 4 år gennemført 50% flere arrangementer. Bibliotekernes kulturudbud er alt godt fra havet, og man er nødt til at tage stilling til, om bibliotekerne skal konkurrere med f.eks. spillesteder og kulturhuse, og hvilken berettigelse bibliotekerne har på f.eks. musikområdet.
Bibliotekerne bør i stedet se sig som en del af det øvrige kulturliv og skabe en langt stærkere forankring i lokalsamfundet ved at engagere borgerne, så de udvikler, planlægger og afvikler aktiviteterne i frugtbart samarbejde med de faglige medarbejdere. I f.eks. Gilleleje Kulturhavn er bibliotek, biograf, udstillingslokaler, spillested, restaurant/café under et fælles tag. Det giver biblioteket mulighed for at fokusere på det, som de er sat i verden for, nemlig litteraturen. Aktiviteterne beriger hinanden og skaber et levende lokalt kultursted. Og de 200 aktive borgere er både lokale ambassadører og meget væsentlige ressourcer i kulturhusets mange aktiviteter.
Det kan være overvældende at finde de relevante og troværdige informationer i de enorme mængder information på nettet, og her kan bibliotekerne spille en rolle. Bibliotekerne og civilsamfundet, f.eks. Ældresagen, har således været rigtig gode til at hjælpe borgerne med at kommunikere digitalt med det offentlige. Men hvilken rolle skal bibliotekerne spille fremover? Hvilken særlig kompetence har bibliotekerne i forhold til f.eks. den etablerede folkeoplysningsvirksomhed og de kompetencegivende uddannelser som folkeskolen og gymnasierne? Rådgivningen flytter fra det fysiske rum over på nettet, og kan bibliotekerne spille en rolle her?
Og så bliver strategien nødt til at blive fulgt op af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje, der har et årligt tocifret millionbeløb.
Lad mig til sidst fastslå, at vi aldrig har hørt så meget musik, set så mange film og læst så mange bøger og haft så god adgang til information. Det afgørende spørgsmål bliver, hvilken rolle bibliotekerne kan spille i den nye virkelighed.
Skriv et svar